What To Do in NYC in August

Kusshi Oysters from British Columbia, Canada, served by Oyster Party

(English translation below)

Hej folkens! I dag er det 1. august! Hvad sker der lige for, at tiden er gået så hurtigt? Nu er det virkelig tid til at nyde den der sidste del af sommeren. Varmen, de lune og lyse sommernætter, turer til stranden og is i massevis, for snart går vi efteråret i møde. Jeg elsker sommer, det er min favorit årstid  og jeg elsker at være uden for og bare nyde det gode vejr. Derfor vil jeg også starte denne måneds, What To Do in NYC, med en udendørsaktivitet.

Smorgasburg er efterhånden et ret kendt madmarked i New York City, som hver weekend åbner på et stort udendørsområde. Her er mad og drikke fra mere end 100 lokale boder, brands og restauranter. Der er mad fra alle verdenshjørner, så om man er til amerikansk, asiatisk eller noget helt tredje så skal man nok blive tilfredsstillet. Jeg er selv ret imponeret over deres udvalg af skøre amerikanske desserter som; ice cream sandwiches, donuts, is med skumfidus topping og meget mere. Er du mere til det sunde, så er der juice serveret i frugter eller acai bowls med granola. En af mine personlige favoritter er Oyster Party, som servere de lækreste østers fra det nordatlantiske- og nordlige stillehav, så lækkert og frisk i sommervarmen. Men det skal siges, at jeg også er totalt bias, da min kæreste ejer firmaet, haha! Ej, det er altså super lækkert. Smorgasburg befinder sig på to locations, om lørdagen, er det i hjertet af Williamsburg, East River State Park, med udsigt til East River og Manhattans skyline. Det er altså den perfekte setting at nyde mad i. Om søndagen findes Smorgasburg i Prospect Park, som er en af de smukkeste parker i Brooklyn. Begge dage er markedet åbent fra 11-18. Bon appetit!

Er I sports- eller tennis entusiaster, så er jeg sikker på at US Open kunne friste. Turneringen bliver afholdt fra d. 27 august til d. 9. September på Flushing Meadows – Corona Park i Queens. I år har turneringen minsandten 50 års jubilæum og i to uger vil Queens transformeres til et sandt tennismekka. Mon ikke der også er mulighed for at spotte nogle kendisser, mens tenniskampene nydes på stadium, haha. US Open er desuden den eneste Grand Slam-turnering, der er blevet spillet hvert år siden dens oprettelse i 1881, så det er en gammel og meget historisk sportsbegivenhed. Jeg kunne faktisk godt selv tænke mig at opleve dette, om ikke andet så bare en enkelt dag og et par kampe. Min far og bror var tilskuere sidste år, og det var en kæmpe oplevelse.

Og så lige en sidste ting, som også er oplagt her i den sidste sommermåned i NYC. Hvis du vil slappe helt af og eventuelt solbade, så er Sheep Meadow i Central Park det perfekte sted. Det er en kæmpe græsplæne i parkens syd-vest ende og dette område er til med en stillezone. Altså det perfekte sted til at fordybe sig i en bog og en sjælden mulighed for at nyde roen i byen, der aldrig sover. Tag et stort tæppe med, medbring forfriskninger og nyd et par timers afslapning i det grønne.

Translation:

Hi folks! Today it is August 1st! The time has gone so quickly? Now it is really time to enjoy the last part of the summer. The heat, the warm and bright summer nights, trips to the beach and ice cream galore, because before we know it Fall is here. I love summer, it’s my favorite time of year, and I love to be outside and just enjoy the good weather. Therefore, I will also start this month, What To Do in NYC, with an outdoor activity.

 

Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *